Af Helge Holst Kjærsgård

Blodcirkulationen bringer ilt og næring med ud i legemet. Kultveilte, CO2, og andre affaldsstoffer føres med tilbage. CO2 udskilles gennem lungerne, andre stoffer fjernes fra blodet i nyrerne og udskilles med urinen.

For at dette skal fungere, må der være en nøje kontrol med blodtrykket. Trykket måles efter at patienten har siddet i ro i nogle minutter. En manchet anbringes rundt om overarmen. Den var oprindelig i forbindelse med et glasrør med kviksølv. Når man blæser luft ind i manchetten, kommer der tryk på, således at en søjle af kviksølv stiger op igennem glasrøret. Derved måler man indirekte det tryk, som er inde i pulsåren. Når hjertet trækker sig sammen, måles således det ”systoliske blodtryk”. Det bør i hvile være under 140 mm kviksølv. Når hjertet slappes helt af falder trykket og kviksølvsøjlen falder et stykke ned. Nu måles så det laveste tryk, - det diastoliske. Her skal søjlen normalt ned under 90 mm. Blodtrykket må gerne stige langt højere op ved fysiske anstrengelser. Det kan nemt og helt normalt nå op på 200 eller derover. Også psykiske påvirkninger kan få blodtrykket til at stige, hvis man bliver godt irriteret over alle de idioter, man omgiver sig med. Dette er ganske normalt.

Hvad er konsekvensen af forhøjet tryk?

Hvis blodtrykket ved gentagne målinger er 140 systolisk eller 90 diastolisk eller derover, skal man energisk i gang med medicin for at få trykket ned under 140/90. Det har været skik, at man måske ventede flere måneder, inden den medicinske behandling blev startet. I vore dage er man blevet  mere aktiv. I løbet af en måned kan man fx få det målt tre gange. Er det ved tredje måling forhøjet, må man i gang med moderne medicin, som regel mindst to forskellige slags.

Diabetes er en speciel risikofaktor!

En diabetiker skal have sat sit blodtryk ekstra ned, både det høje og det lave. Trykket skal hos diabetikeren ned under 130/80. Det er sjældent, at man kan nøjes med én slags medicin. Som regel skal man give mindst to forskellige slags tabletter, specielt ved diabetes. Ofte er det nødvendigt med tre forskellige medikamenter. Man går frem efter et bestemt skema. For blodtrykket skal ned. Kommer det ikke ned, er der bl.a. stor risiko for svækkelse af synet hos diabetikeren.

Kommentar

ASCOT undersøgelsen blev efter knapt seks år stoppet før planlagt. De læger, der styrede undersøgelsen, fandt, at resultaterne af behandling med den nye medicin, Coversyl og Norvasc, var så gode, at det ville være uetisk fortsat at give halvdelen af patienterne den gamle medicin. Alle burde have mulighed for at gå over til de nyeste medikamenter.

 ”Institut for Rationel Farmakoterapi” (IRF) fandt det tvivlsomt, at den nye dyre medicin var pengene værd.

Undersøgelsen har bl.a. været offentliggjort i verdens fornemste lægeblad, det engelske THE LANCET. Den internationale videnskabelige verden har rost den til skyerne. Men det er fint, at alt kan diskuteres. Det er især her, lægevidenskaben adskiller sig fra ”naturmedicin”.