Af Helge Holst Kjærsgård

Overlæge Jesper Mehlsen, Frederiksberg hospital, er danskeren i ledelsen af verdens største blodtryksundersøgelse: ASCOT. Undersøgelsen blev stoppet før tid, fordi de to nye midler Norvasc og Coversyl fandtes væsentligt bedre end de gammelkendte Tenormin (beta-blokker) og Centyl m. Kaliumklorid (vanddrivende).

I 1998 blev jeg og andre danske læger inviteret med i den hidtil største internationale undersøgelse for at finde den bedste behandling af forhøjet blodtryk. 19.000 patienter fra Storbritannien, Irland og de nordiske lande deltog, deraf 1350 danske patienter. Internationale videnskabelige undersøgelser skal helst have et nordisk land med. Vi har et godt ry!

Hvorfor er det blodtryk så vigtigt?

I mange byer ses store beholdere, hvori der oplagres vand. Når grundvand pumpes op i beholderen kan et højt tryk sende vandet rundt i husene. I det menneskelig legeme fungerer hjertet som en pumpe, der fremkalder et højt tryk, det systoliske blodtryk, som driver blodet ud i det fine net af små og store blodkar. Pulsårer eller arterier kaldes de. Derpå afslappes hjertet, så blodet fra de store vener, blodårerne, løber ind i hjertekamrene. Nu falder trykket, vi får det diastoliske blodtryk

Forhøjet blodtryk medfører, at der afsættes fedtstoffet kolesterol på indersiden af blodkarrene overalt i kroppen, specielt i hjertet og i hjernen. Ovenpå afsættes hård kalk, således at pulsårerne forsnævres, og blodet får svært ved at passere rundt i kroppen. Blodet løber for langsomt, så der opstår øget risiko for blodpropper i hjertet, hjernen og overalt i pulsårerne. Åreforkalkningen gør tillige blodkarrene skøre. Der kan gå hul på dem, især i hjernen, undertiden med katastrofale følger, ”hjerneblødning”. Blodpropper eller blødning er den hyppigste dødsårsag hos voksne i Danmark, specielt hos mænd over 40 år. Behandling med medikamenter til sænkning af blodtrykket reducerer risikoen for hjerneblødning, blodprop i hjernen og i hjertet, benene og andre organer.

Hvem er i farezonen ved forhøjet blodtryk (BT)?

Vi udtrykker det således: Normalt BT ligger under 140, når hjertet trækker sig sammen (systolisk), og under 90, når hjertet slapper af (diastolisk). Hvis det høje BT er 140 eller derover, eller hvis det lave er 90 eller derover, skal behandling med blodtryksnedsættende medicin iværksættes. For at komme med i ASCOT undersøgelsen skulle patienterne desuden være mellem 40 og 79 år gamle.

Tillige skulle patienterne have mindst tre af følgende risikofaktorer:

Alder 55 år eller derover. Ryger. Hankøn. Forstørret hjerte, type 2 diabetes (= ikke insulinkrævende sukkersyge), sygdom i kroppens arterier, tidligere hjerneblødning eller blodprop i hjernen, æggehvide i urinen, kolesteroltal over 6 eller hjertesygdom i familien.

Man skal gå energisk i gang og sørge for, at trykket altid kommer ned under 140 systolisk og 90 diastolisk. Om nødvendigt bruges to eller tre forskellige slags medicin..

• Læs også: Hvad skal blod bruges til?