Cipramil til depression
For
nylig fik jeg en mail fra en meget opskræmt
NA.
En gang i foråret har hun sendt mig et
privat brev om sin depression og min bog
Lykkepillen.
Nu var det gået op for hende, at jeg har en
lægespalte i avisen. Hun var panikslagen ved
tanken om, at hendes brev måske har været
offentliggjort, således at hendes personlige
problemer blev kendt for
alverden.
Allerførst vil jeg understrege, at angst,
manglende energi eller lyst og depression
ikke er problemer, som man skal skamme
sig over eller selv er skyld i og derfor
burde se at få løst.
Det er reelle symptomer på en
alvorlig sygdom lige som hoste, åndenød og
feber ved en lungebetændelse.
Der skal fagfolk til at behandle disse
sygdomme med eller uden medicin eller
operation. Men alle selv en patient
med blindtarmsbetændelse har behov
for omsorg, forståelse og almindelig snak,
det som nogle kalder psykoterapi.Jeg kunne
berolige med, at jeg dengang ikke var begyndt
på lægespalten. I øvrigt stræber jeg
altid efter at gengive spørgsmål, således
at ingen kan finde frem til spørgeren. Efter
mit råd opsøgte hun sin læge. Jeg
følte, at jeg virkelig skulle stå med
hatten i hånden overfor min læge, inden jeg
kunne blive bevilget en
depressionsbehandling med Cipramil.
Nu har hun det bedre.
Lægen bør sikre, at denne behandling varer
op imod et år. Ældre bør ofte fortsætte
resten af livet!
|