Af Helge Holst Kjærsgård

Alle mødrene kunne straks se det. Vi erfarne fædre også: Prinsen havde gulsot, da han skulle hjem til slottet. Han var et utroligt roligt barn, formentlig sløv til at die og noget af en syvsover. Måske skulle hun være blevet lidt længere på Rigshospitalet med ham, tænkte jeg.

Men tag ikke fejl af de der rolige babies.  Efter den første uge vågner de op og vræler efter mad hver anden time. Det kan være strengt at høre på for en træt familiefader.

Efter et par dage, hvor det kneb med at få knægten til at interessere sig for den sunde modermælk, går det pludselig en nat op for den omhyggelige fader, at prinsen også har gule øjne. Så får farmand ellers sat sig bag rattet og kørt familien ind til Rigshospitalet. Der stod hele den halve spædbarnsafdeling klar til at gribe ind, hvis man skal tro BT. Tro dem ikke!

Natur er godt, lægekunst bedre

Gulsot er almindelig hos nyfødte. Farven skyldes galdefarvestof. Bilirubinhedder det. Det kommer fra de røde blodlegemer. Når de er blevet gamle, går de i stykker. Normalt bliver det gule stof nedbrudt i leveren. Den er ikke altid kommet ordentligt i gang med at bestille noget hos den nyfødte. I blodet opstår så et overskud af bilirubin. Oftest viser gulsoten sig først efter et par dage. Den tiltager og sløver barnet. Han sover meget og er ikke særlig sulten. Efter få dage kommer leveren normalt i omdrejninger og får det gule stof til at forsvinde sammen trætheden i løbet af en uge eller to.

Men bilirubin er sløvende og ikke ganske ufarligt i store mængder. Skarpt sollys på barnets hud får gulsoten til at aftage hurtigere. Om vinteren er solen ikke meget værd på disse kanter. Med kunstigt ultraviolet lys kan vi sætte gang i nedbrydningen af galdefarvestof. Virker dette ikke, skal man være opmærksom på nogle sjældne, men ikke helt ufarlige sygdomme, som kan opstå hos de nyfødte. Naturen kan være meget god. Men heldigvis har vi den moderne lægekunst til at bekæmpe naturens orden – eller rettere uorden!