| Vasker de
hænder på spisehuset? Af Helge
Holst Kjærsgård
En vinteraften
gik jeg forbi et mindre spisested på
Vesterbro i København. Gennem
vinduerne så jeg på gulvet et
parteret dyr. Stykkerne lignede mest
en halv gris. Dette var utænkeligt
der på stedet, så det må have
været en kvart ko eller et helt
får. Jeg er blevet betænkelig ved
de små hurtige spisesteder.
Temmelig ulækker omgang med det
snavsede service har jeg også
konstateret lignende steder. For
nogle år siden kom jeg efter en flot
middag på en af de fineste
restauranter i Peking til at kikke ud
i det store køkken. Der lå en enorm
dynge madrester og service midt på
gulvet.
Urenlighed
kender vi fra historien om de frosne
polske hindbær, der var skyllet i
kloakvand, hvorefter over 1000
danskere blev syge og nogle døde.
Den hvide race har ikke altid så
meget at prale af. Når man sidder
på cafeen i Kvickly eller Bilka tror
man, at alt er i orden. Men kan vi
være sikre på det? Vasker
personalet nu også deres hænder,
når de har været toilettet? Vi ser
gang på gang fødemiddelepidemier,
især på institutioner for børn,
ældre og handicappede. Har
rengøringen altid rene negle? Er
kokken snotforkølet og tørrer
næsen i fingrene? Læg lige mærke
til det, når vi får den store
influenzaepidemi. Colibakterier
elsker snavsede hænder, hvor de kan
sidde og formere sig og blive
tilstrækkelig mange til at give
Danskerne en ordentlig gang diaré,
mavesmerter, opkastninger og i
adskillige tilfælde tage livet af
mange pensionister. De er nu af og
til også temmelig ulækre.
Tillid godt
– kontrol bedre
Butikker og
restauranter kunne kontrollere
personalets håndvask. Hver gang en
person kommer fra toilettet ud i
køkkenet eller butikken burde en
automatisk håndbruser skulle
benyttes – midt i lokalet, så
alle inklusive kunderne kan se, at de
retter sig efter hygiejnens regler.
Måske burde kirurgisk sprit til
hænderne benyttes af og til på
samme måde, som kirurgerne bruger
det på hospitalerne. Den dræber de
livsfarlige bakterier.
Apropos
Kina
Ulovlige
piller, naturmedicin, fik nylig store
overskrifter. I Peking gik jeg ind
på et natur-apotek. Der var et skab
med 100 skuffer – hver fyldt med
tørrede blade eller bær. Derfra
blev præparaterne blandet. Et ungt
menneske stod med ti stykker papir.
Han tog med hånden nogle blade fra
fem-seks skuffer og delte dem ud på
papirstykkerne. Bladene blev knust og
pakket sammen. Det er så
naturmedicin. ”Naturlig”
medicin blandet i det fjerne Østen
eller i en baggård i Jylland spises
med stor appetit. Ofte går det godt,
men der er ingen sikkerhedskontrol
eller kontrol af virkningen. Svære
allergiske bivirkninger ses
jævnligt. De råd, der gives i
annoncerne og af yngste ekspedient i
butikkerne, er hjertegribende
uprofessionelle.
Bag en ny
tablet fra medicinindustrien, ligger
10-20 års undersøgelser og mindst 5
milliarder kr. Glucosamin var ”naturmedicin”.
Nu er virkning på gigtsmerter
dokumenteret. Det kan tage op til tre
måneder, før det virker. Panodil
virker på en halv time.
Roskildesyge
koster millioner af menneskeliv
”Roskildesyge” fik navn i 1935, da en
tredjedel af byens befolkning blev
ramt. Mange forskellige vira og
bakterier forårsager sygdommen, der
kan være livsfarlig. Årlig får 3-5
milliarder mennesker Roskildesyge. 10
millioner af dem dør. Den danske
epidemi skyldtes et stort parti
frosset hindbærsmuld importeret fra
Polen. Det er den største danske
fødevareepidemi i mange år. Uden
tvivl er mange flere blevet smittet.
Importøren har trukket sit
hindbærsmuld tilbage, men der kan
meget vel ligge adskillige portioner
i fryseren rundt omkring på mindre
restauranter og i private hjem. De
større spisesteder har sørget for
at smide det smittefarlige stads ud.
Der
er mange interessante forestillinger
om sund mad i befolkningen. Der tales
om ”alle disse
giftstoffer”, der kommes i
maden. Det mest farlige er i
virkeligheden naturens egne
produkter. Smitte fra frosne hindbær
er tidligere beskrevet i udlandet.
Virus kan stamme fra forurenet
vandingsvand eller opstå i
forbindelse med nedfrysning, pakning
eller plukning. En hårdtarbejdende
østeuropæisk plukker med 12 timers
arbejdsdag kan komme til at sætte
sig midt i buskene for at forrette
sin nødtørft. Jeg er selv opvokset
på landet og ved lidt om det.
Udenlandsk økologisk mad skal jeg
ikke nyde noget af. Hvad skal
vi med polsk hindbærsmuld?
Vask dine
hænder 10-20 gange, medens du laver
mad!
Læs
mere her:
|
