| Rygerlunger skal
behandles effektivt Af
Helge Holst Kjærsgård
Lægerne
kalder rygerlunger for KOL: Kronisk
Obstruktiv Lungesygdom. Hovedsymptom
er svær åndenød, hoste og opspyt
af sejt slim fra lungerne. Først
mærkes lidelsen kun ved bevægelse
og anstrengelser. Efterhånden
tiltager symptomerne. De bliver
plagsomme døgnet rundt, selv ved
fuldstændig ro. Typisk er synet af
den midaldrende eller ældre kvinde,
der sidder og puster på en stol
støttende med armene på
køkkenbordet. Tidligere var den
typiske patient minearbejderen eller
andre med hårdt, støvende arbejde,
fx i stenbrud. Nu overhaler kvinderne
i Danmark mændene i tal. Takket
være cigaretterne! Nogle bemærker
piben og hvæsen, andre har ubehag,
smerter og ømhed i brystet. Opspyt
er værst om morgenen og i
vintermånederne. Det tiltager ved
infektioner, bliver rigeligere,
sejere, tyktflydende, af og til med
blodpletter. Der kan tillige være
hovedpine, træthed og
koncentrationsbesvær. Diagnosen
rygerlunger stilles på baggrund af
disse symptomer gennem længere tid.
Den skal bekræftes teknisk ved en
lungefunktionsundersøgelse.
Svært
at slippe luften ud
Indtil
for nylig kunne man ikke bedre KOL,
kun hindre, at det blev værre. For
et par år siden interviewede jeg en
ældre kvinde, som havde fået den
sidste nye medicin: Spiriva. Hun var
overlykkelig, for nu kunne hun mere
end blot gå fra soveværelset til
køkkenet. Hendes børn havde nu for
første gang i mange år haft held
med at invitere hende på restaurant!
KOL
patientens problem er at komme af
med luften. Der skal bruges
kræfter for at puste ud. Tag du en
dyb indånding. Slap af. Luften
smutter ud af sig selv ud. Ånd ind
igen. Prøv nu at få luften ud
gennem et pusterør. Præcis så
svært er det for KOL patienten at
tvinge luften ud. Medicinen får
musklerne i luftrørene til at
slappes, så luften selv slipper ud.
200.000
danskere har KOL. 25.000
indlægges hvert år. Hver dag dør
10 af dem. KOL er den
fjerdestørste dræber. Tobak har
mange livsfarlige sygdomme på
listen.
Behandling
1.
Totalt tobaksophør. Mange magter det
ikke. Men forbruget skal ned.
2.
Først forsøges med gammelkendte
midler til udvidelse af luftrørene:
Kortvirkende eller længere virkende
astmamidler. Også binyrebarkhormoner
afprøves.
3.
Ved middelsvære og svære tilfælde
vil der ofte være behov for det
sidste nye middel Spiriva, som den
ovenfor nævnte kvinde havde så stor
glæde af. Mirakler ses sjældent,
men mange har meget stor nytte deraf.
4 Ilt
har i tidens løb været brugt med
vekslende effekt til astma og
rygerlunger.
5
Optræning i specielle
lungefunktionsøvelser ved særligt
uddannede fysioterapeuter.
|