| Kolera
ufattelige diareer Af Helge
Holst Kjærsgård
Der er frygt
for kolera i jordskælvsområderne i
Pakistan. Med god grund! Den
livsfarlige, smitsomme sygdom har i
århundreder konstant eksisteret i
Vestbengalen og Bangladesh. Den har
senere bredt sig til store dele af
Asien, Afrika og Sydamerika. Sidste
epidemi i Danmark var i 1853. Jeg har
jeg altid sørget for at være
vaccineret eller på anden måde
beskyttet mod kolera, hvis jeg skulle
til de varme lande. Risikoen for
smitte normalt er ringe. Men ramler
jeg ind i en naturkatastrofe, ville
jeg ærgre mig grundigt, hvis jeg i
løbet af 20 timer gik hen og døde
af en akut opstået koleraepidemi.
Den nyeste
koleravaccine gives som nogle dråber
i et glas vand 2 gange med en uges
mellemrum, små børn dog tre gange.
Den er meget effektiv også
mod visse andre tarmbakterier, som
kan ramme turisten.
Enormt tab
af vand
2 døgn efter
smitten får man pludseligt
opkastning og diare med voldsom
afføring. Kolerabakterien giver ikke
sygdom hos dyr. Der er i starten
hverken kvalme, smerter eller feber.
Hurtigt går det over til enorme
mængder vandholdig diare. 5-10 liter
diare kan medføre døden på mindre
end et døgn. Behandlingen er først
og fremmest infusion i blodårerne af
saltvand med bikarbonat. Der skal
gives op til 30 l væske i døgnet!
Derudover kraftigt virkende
antibiotika.
Ved et rent
under kom der ikke koleraepidemier
efter Tsunamien i Thailand og
Indonesien. Ved rejse til
risikoområder bør man kun drikke
rent, helst klorholdigt vand, huske
håndvask efter toiletbesøg og før
tilberedning af vand og i øvrigt
hver gang, man har givet en anden
hånden. Mange får ingen symptomer,
sandsynligvis fordi de tidligere har
haft et let tilfælde. Uden
behandling dør 6 ud af 10 af de
patienter, som har sygdommen kolera.
Mange af de lokale huser under en
epidemi bakterien uden at være syge.
De er blevet immune under tidligere
epidemier, men de kan alligevel
smitte turisterne, som derved kommer
i højeste livsfare.
Hvem skal
på støtten?
En dame af mit
mangeårige bekendtskab, var noget
pikeret over Kræftens Bekæmpelses
påfund med lyserøde armbånd med
påskriften støt brysterne.
Sådan noget pjat ville hun i hvert
fald ikke rende rundt med. Så ville
hun foretrække ganske andre farver
og indskriften:
Støt nosserne.
|