| Når
spædbarnskolik forstyrrer julefreden Af Helge
Holst Kjærsgård
Spædbarnskolik
er altid slemt for barn og moder. For
faderen er det heller ikke sjovt,
især hvis det ødelægger en vigtig
fodboldkamp på TV. At barnet græder
op til 1½ time daglig, er helt
naturligt, måske ligefrem sundt.
Gråd er et led i barnets udvikling,
bl.a. for at få opøvet
muskulaturen. Denne gråd er noget af
det mest enerverende. Den fortæller,
at det er ammetid, at bleen er våd,
eller at noget klør.
Kolik er noget
helt andet. Den optræder hos mindst
et af ti børn. Situationen er
hjerteskærende, kan vare i timevis,
over tre timer eller døgnet rundt.
Intet hjælper. Nerverne bliver
tyndslidte, moderen gribes af
skyldfølelse, skænderier er lige om
hjørnet. Barnet forsøges uden held
madet, bleen skiftes, påklædningen
rettes til, babyen bæres rundt,
køres en tur i barnevognen og alle
mulige umulige råd gives af
bedsteforældre. Svigermor er
tilbøjelig til at mene, at det nok
er svigerdatter, der ikke forstår,
hvor godt tingene burde gøres.
Jordemoder, sundhedsplejerske,
nabokoner, hvis børn altid har
været sløve og fredelige, kan
tusinde råd. Lægen kan også
servere nogle hurtige råd for at få
afsluttet konsultationen, men han/hun
ved i hvert fald godt, at intet
hjælper. M åske skriver
han, for at det skal se ud af noget,
en recept på håndkøbspræparatet Mylicon.
Det bruges med god effekt mod
oppustet mave, ved
kikkertundersøgelse af mave-tarm og
ved røntgen af tarmene. Problemet
er, at kolik ikke skyldes oppustet
mave, selvom mange gør sig kloge på
det uden at være det. Eftersom
ingen råd dur, mener omgivelserne
helt med urette, at moderen er
aldeles uegnet til at passe sit barn.
Lægen skal se
barnet, når kolikken begynder, og
måske et par gange mere for at
sikre, at der ikke er noget
alvorligt. Men kolik går over efter
tre måneder. Hos de fleste. Jeg har
ingen realistiske råd til at redde
julefreden! Men jeg anbefaler ro i
sindet og tålmodighed.
Kvik
4-årig med ondt i maven
Tidens
børn og unge er meget bedre, end
forældrene har fortjent. De forstår
og reagerer kvikt. En 4-årig pige i
Næstved havde ondt i maven,
fortæller tekst TV. Børn hører
efter og kan lære noget.
Sådan et barn
ved, at mor har juletravlt. Hun havde
fået at vide, at hvis der er noget
galt, ringer man 112. Det gjorde hun
nu, da hun havde ondt i maven. Da
Falck pludselig stod i stuen vakte
det nogen forbløffelse. Ungen,
hun var kvik og logisk tænkende!
Begavet
herre på 6
Et af
mine børnebørn fik en alvorlig
besked af sin mor: Nu holder du op at
smide sten på husets tag. Han fik en
omgang og forstod.
Dagen efter
smed han en sten over taget og
smadrede forruden på familiens bil
på den anden side af huset. Så blev
der ballade. Jamen, jeg kastede ikke
sten på taget, forsvarede han
sig. Jeg kastede den jo over. Man
mente, at han måske ikke er så
kvik. Jeg måtte så forklare
kvinderne i familien, at knægten er
begavet og logisk tænkende.
Det er
pragtfuldt, at de nye generationer er
kvikkere end os gamle.
|